Fotoguide til racerløb

Når man er til racerløb, er det nærliggende at medbringe sit kamera og fotografere nogle af de flotte racerbiler. Desværre bliver man ofte skuffet, når man ser billederne fremkaldt. Der er nemlig stor forskel på at tage et billede af familien på skovtur - og en racerbil der kommer med 200 km/t.

I denne lille guide vil jeg gennemgå, hvordan man får bedre billeder med hjem fra racerbanen, for når det kommer til stykket, så er det ikke så svært igen.

Udstyr og teknik:

Når man er ude og tage billeder, er der en mængde parametre man kan stille på. Jeg vil nu gennemgå et par af dem, og give et par råd til brug når du er til racerløb.

Blænde: Blænden fungerer som iris i vort øje, og bestemmer hvor meget lys der lukkes ind på filmen. Værdierne kan f.eks. være f/2.8 - f/5.6 - f/16 - f/22. Ved at justere blænden, kan man styre hvor meget af billedet der skal være skarpt. Hvis man indstiller kameraet på f/2.8, så bliver kun et lille område skarpt, mens f/22 vil sikre meget større dybdeskarphed.

Skal du tage portrætbilleder af Big Mag eller Tom K, så brug blænde f/2.8 eller f/4.0. Dette vil sikre et skarpt portræt mod en uskarp baggrund.
Har du fundet en Ferrari 246 Dino på P-pladsen og vil have et billede af denne, så vælg blænde f/16 eller f/22. Dette vil sikre at bilen bliver skarp fra snuden til enden.
Hvis du har et kompaktkamera eller et digitalkamera, hvor du ikke kan indstille blænden, så brug de indbyggede programmer. Der findes sikkert et portræt- og landskabs-program.

Lukkertid: Lukkertiden bestemmer hvor lang tid filmen belyses. En hurtig lukketid er f.eks. 1/250 sek. eller 1/500 sek., hvor en langsom er på 1/15 sek. eller 1/8 sek. Den hurtige vil fryse selv meget hurtige bevægelser, mens den langsomme vil lade selv små ændringer i billedet tvære ud.

Det er vigtigt at man vælger en lukketid, der ikke giver rystede billeder. Ved normalt brug skal man ikke under 1/60 sek. Tager du billeder med et teleobjektiv (zoomet helt ind), så skal du have en endnu hurtigere lukketid - f.eks. 1/250 sek. ellers risikerer du rystede billeder.

Hele hemmeligheden i flotte racerbillede ligger i valget af lukketiden. Vælger man en der er for hurtig, så bliver billedet kedeligt (det ligner at racerbilen holder stille) og vælger man en for langsom, så bliver det hele tværet ud.

Til brug ved racerløb vil jeg anbefale en lukketid på 1/125 sek. eller 1/250 sek. Dette sikrer at bilen ikke tværer for meget ud, men tillader stadig baggrunden at bliver sløret.

Her er Henrik Lundgaard's Toyota fotograferet på 1/500 sek. Med så hurtig en lukketid står bilen helt stille, og selv fælgene står skarpt. Dette kan bruges til at fastholde et hurtigt øjeblik, men det giver også et indtryk af at være statisk og stillestående. En noget langsommere lukketid - f.eks. på 1/125 sek. - vil give en bedre fornemmelse af fart.

Her har fotografen drejet med rundt, da bilen kom forbi. Kurt Thimm's racer er nu skarp mod en sløret baggrund - hvis man ønsker at bilen skal stå mere skarpt, så vælger man blot en hurtigere lukketid. Her er anvendt 1/30 sek. for at give en effekt af høj fart. Prøv og sammenlign billedet af Lundgaard's racer, som var fotograferet med 1/500 sek. Her er der meget mere fart over feltet.

Objektiv: De fleste kameraer har et standardobjektiv på 28-80 mm. Dette dækker fint hvis man vil tage lidt oversigtsbilleder o.l. Ønsker man at komme tættere på, skal man have fat i et teleobjektiv, som typiske vil være et 80-200 mm. Et zoom-objektiv er at foretrække, da man hurtigt kan ændre hvor meget man vil have med.

Filmvalg: Der findes to typer film: Dias (lysbilleder) og negativer. Negativer er langt det meste udbredte, og til motorsport er det også at foretrække, da dias er meget følsom overfor fejlbelysning. Med negativ kan man godt tillade sig at over- og underbelyse lidt, uden det går al for meget ud over billedet.

Film er følsomme over for lys og ISO-værdien angiver hvor meget. En 100 ISO film kræver fire gange så meget lys som en 400 ISO film, hvis man fotograferer under samme forhold. En 100 ISO film er dog mere finkornet og er skarpere ved store forstørrelser.

Brug en 400 ISO film, da forholdene til racerløb kan variere meget.
Kodak eller Fuji er at foretrække. 36 billeders film er billigere pr. billede end 24.
Opbevar aldrig film i direkte sollys.
Når du er til racerløb, så ha' dem i lommen i filmdåsen - altid klar til at skifte. Derhjemme kan du med fordel gemme dem af vejen i køleskabet eller fryseren. På den måde kan de nemt holder sig ud over datoen der er påskrevet. Det giver desuden mulighed for købe store mænger film til billige penge.

Digital: Der findes to måder at få digitale billeder på. Enten optager man dem med et digitalkamera eller også optager man dem med traditionel film, og så scanner dem ind bagefter. Dette kan foregå via fotohandleren eller via en flatbed scanner. Det optimale er dog en decideret filmscanner.

Hvis man vælger at benytte digitalkamera, er det vigtigt at man har nok hukommelseskort med sig. Det er surt at løbe tør for plads midt under et godt racerløb.

Da man aldrig ved om super-billedet ligger lige om hjørnet, så er det vigtigt at man indstillet kameraet på højeste opløsning og bedste kvalitet. Hvis billedet ikke bliver godt, så sletter man det omgående, så der er plads til nye.

Optagelsen:

Nu da teknikken og udstyret er på plads, skal vi kigge på selve optagelsen. Det er her det afgørende øjeblik ligger. Kikser man her, er billedet ikke noget værd, så stay tuned.

Panorering: Normalt ser jeg at folk fotograferer racerbilen ved at stå helt stille og når racerbilen er i søgeren så trykker de. Dette er årsagen til de mange knap så gode billeder…

Når racerbilen kommer forbi med måske 160 km/t eller mere, så er det vigtigt man svinger kameraet med rundt. Dette kaldes at panorere. Man følger simpelthen racerbilen når den kommer fra højre til den er kørt forbi mod venstre. Når bilen er lige ud for kameraet, så skal billedet tages. Husk at føre bevægelsen til ende - så ikke noget med at stoppe pan'en når du har taget billedet. Øv dig, så du nemt kan panorere med samme hastighed som bilen kører med.

På dette billede ser vi en flot McLaren F1 GTR fra Le Mans 1996, hvor John kørte den. Desværre er bilen helt sløret, da fotografen stod helt stille og fotografere. Havde han flugt bilens bane, så ville resultatet have været anderledes.

Fokusering: Mange moderne kameraer har autofokus - altså hvor kameraet selv sørger for at stille skarpt. Dette er en glimrende indretning, men det kan blive sat på prøve når vi har med racerbiler at gøre. Man kan benytte to metoder til at stille skarpt på.

Man kan indstille kameraet til at køre med løbende fokusering (AL-servo ect.), så kameraet selv ændrer afstandsindstillingen til motivet. Denne metode kræver en meget hurtigt og præcis fokuseringsmotor - og er derfor ikke altid anvendelig.

Den anden metode er at foretrække, da man har mere styr på sagerne: Man slår autofokusen fra, og indstiller selv afstanden. Man kan enten vælge selv at dreje på afstandsindstillingen (hvis en sådan forefindes) og dermed hele tiden sørge for at bilen er skarp eller man kan benytte sig af en såkaldt fokusfælde.

Fokusfælde fungerer ved at man finder den linje næsten alle biler kører, når de passerer en. Man stiller så skarpt på det punkt, hvor bilen skal være, for at se bedst ud på billedet. Så venter man til bilen kommer op mod punktet, følger den (jf. panoreringen) og trykker på udløseren, når bilen "går i fokusfælden". Det er nemmest hvis man vælger et sted hvor bilerne kører parallelt med dig selv, for så har de stor set samme afstand i længere tid. Dette sikrer flere skarpe skud.

Vær opmærksom på, at hvis man fotograferer ved f/2.8 eller f/5.6, så er dybteskarpheden ret begrænset - dvs. at området foran og bagved det punkt, hvor man har stillet skarpt, er meget kort. Derfor skal man være meget nøjagtig med at fokusere korrekt - eller vælge og skyde med en højere blænde. Hvis man anvender f/22, så er man sikret at bilen står meget skarpt - men samtidig også baggrunden. Derfor er den mest brugbare indstilling en lukketid på 1/125 eller 1/250 sek. og en blænde på 8 eller 11. Med varierende lysforhold kan man dog ikke altid selv bestemme dette.

Selve optagelsen:

Kamera parallel med bil.

Den første illustration viser en racerbil, der kører forbi parallelt med fotografen. V'et angiver kameraets synsvinkel, og den røde streg viser hvor der er stillet skarpt. Det lyse område omkring bilen visualiserer dybteskarpheden.

Når nu bilen kommer fra højre og kører forbi os, så følger vi den i søgeren og når den så er cirka ud for os (gerne lidt før), så trykker på afløseren. Kameraet skal være indstillet på forhånd med den rigtigt blænde og lukketid og der skal også være stillet skarpt, så det blot er at trykke.

Denne metode giver utrolig mange gode billeder, hvis man kan finde et sted hvor bilerne kører parallelt med en selv og der ikke er for meget hegn. Billederne bliver dog hurtigt ensformige, men er en udmærket måde at dokumentere en del af feltet på. Man kan evt. varierer ved at anvende en langsommere lukketid, og på den måde tilføre billedet mere fart. Man kan også zoome så meget ind, at man kun har en begrænset del af bilen i søgeren. Vær dog opmærksom på, at jo mere man zoomer, desto mere afgørende er det at man har stillet skarpt på det rigtigt sted og at man panorerer meget nøjagtigt.

Kamera aparallel med bil.

Den anden illustration viser samme racerbil, men her tager vi den skråt forfra. Denne metoder er betydeligt sværere end førnævnte. Resultatet er dog også mere spændende. Problemet er her, at racerbilen bevæger sig så hurtigt, at man skal være utrolig hurtigt på aftrækkerfingeren. Bemærk at der går lidt tid før man bestemmer sig for at trykke, til fingeren reagerer og til kameraet rent faktisk tager billedet. Hvis bilen kører f.eks. 180 km/t, så vil den på ½ sek. have flyttet sig 25 meter.

Man kan enten vælge at fokusere løbende og så være klar til at trykke - eller man kan lave en fokusfælde, som tidligere beskrevet.

Natoptagelse: Selvom det er mørkt, kan man godt tage billeder. Det kræver dog nogle indstillingsmuligheder på kameraet, for at opnå et godt resultat.

Ønsker man vil fange bilernes lygter som striber hen af banen, skal man anvende en lukketid på et par sekunder - dette giver næsten altid sig selv, da de ringe lysforhold kræver en lang lukketid. Det er vigtigt at man har kameraet på stativ eller holder den mod noget stabilt.

Hvis man kan komme ret tæt på bilerne, kan man opnår en meget sjov effekt ved at anvende flash (blitz) og en lang lukketid. Man kan med fordel indstille sit kamera til at synkronisere flashen til anden (sidste) lukkegardin. Denne funktion hedder ofte '2nd sync' og gør at flashen først bliver fyret af, lige inden kameraet lukker. Hvis man har en lukketid på f.eks. 1/8 sek. så vil al lys blive aftegnet mens kameraet er åbent - og slutter så af med at fyre blitzen af. En god effekt. Har man ikke de store indstillingsmuligheder på sit kamera, så bør man spare på billederne og vente til lyset atter kommer frem.

Natoptagelser med lang lukketid og kameraet på stativ. Bemærk hvordan bilerne efterlader striber af lys fra deres lygter.

Flash midt på dagen: Midt på dagen skaber det kraftige sollys meget hårde skygger. Den ene side af en bil er måske i fuld sollys (højlys), mens den anden ligger i skygge. Forskellen mellem disse to ydrepunkter kan være lige lovlig svær for en film at kapere, og derfor ser man tit at skyggesiden bliver helt sort.

Dette kan løses ved at bruge flash - ja, flash midt på dagen! Den bruges til at oplyse skyggerne, så billedet fremstår mere ensartet. Især til portrætfotografering er det en uovertruffen metode af forbedre billederne på. Man nedsætter kontrasten i motivet ved at oplyse de mørke områder, så forskellen mellem højlys og skygge bliver nemmere for filmen at håndtere. Alt i alt giver det et meget flottere billede.

Hvis man har mulighed for det, så kan man med fordel skrue lidt på for flashens styrke. På nogle kameraer hedder det 'fill-in'. En indstilling på -1,5 EV plejer at være den bedste i næsten alle situationer, hvor der allerede er lys til stede. Man fortæller altså flashen at den skal ligge sig 1½ blænde under den aktuelle eksponering. TTL funktionen gør så at motivet oplyses en smule, og uden at det kommer til at virke kunstigt.

Jason Watt fotograferet med flash i fuldt dagslys. Flashen sørgede for en ensartet belysning på hele billedet.

Gode fotosteder:

Når man skal udvælge sig et godt sted at tage billeder, er det en god ide at være lidt kendt med banen og området. En god måde at finde fotosteder på, er ved at gå rundt langs siden af banen - mod kørerretningen - og se hvor der er mulighed for at fotografere bilerne på banen, samt finde nogle gode vinkler at optage i.

På Le Mans er der mulighed for at gå helt oppe fra Tertre Rouge og ned til Ford chikanerne på både inder- og ydersiden af banen, og her kan man kigge efter steder hvor der ikke er hegn. Ved at gå mod kørerretningen, ser man hele tiden bilerne komme imod en, og da man som regel ønsker billeder af fronten / bil imod en selv, er det en god måde at se, hvordan bilerne er placeret på banen på de forskellige steder på banen.

Ved Tertre Rouge kan man tage billeder uden hegn på, lige inden bilerne fortsætter ud på Mulsanne langsiden. Før Esset er der ligeledes mulighed for at tage et par billeder uden hegn på. Men man skal også være opmærksom på at variere sine optagelser, og ikke tage alle 15 ruller film på samme sted: for mange billeder fra samme bliver for ensformigt at se på, også selvom billederne er taget uden hegn på!

Hvis man både finder steder hvor bilerne kører langsomt og steder hvor de kører hurtigt, vil man kunne få en god og spændende blanding af billeder med sig hjem. Endvidere er det sjovt at tage billeder af tilskuerne, og dermed prøve at fange noget af stemningen. Ude ved Arnarge svinget er der ligeledes mulighed for at optage uden hegn, da der ud for svinget er placeret en stor jordvold, hvorved man kan komme over hegnhøjde.

Den store fotomulighed ligger fredag aften inde i Le Mans by, hvor kørerne præsenteres holdvis, og køres rundt i gamle veteranbiler. Her kommer alle de store kørere trillende ligeud foran snuden på dit kamera, og der er ingen hegn foran!

Kan man komme tæt på ryttergården eller pitten til et racerløb, har man den helt store mulighed for at få nogle rigtig gode still-billeder af bilerne, og mekanikerne der skruer. Sådanne close-up billeder kan både være informative (især hvis man bagefter skal hjem og lave bilen som modelbil) men kan også være rigtig kunstneriske, hvis man bruger sin fantasi.

Det er nemt at finde fede biler på parkeringspladsen eller omkring selve racerbanen.

Området efter Dunlop-broen er et godt sted at tage billeder.

Fredag formiddag er der mulighed for at komme ind i pitten og komme meget tæt på racerbilerne og måske endda et par racerkørere.

Panorering og en passende lukketid sikrer skarpt billede og en tilpas sløret baggrund. Her Audi R8 fotograferet i Esset

Ved at gå ekstra tæt på bilen, får man endnu mere fornemmelse af fart.

>> Tilbage til Information