FAQ #15
Q: Hvor hurtigt kører bilerne?
A: Hastighedsrekorden er sat tilbage i 1988 i en WM-Peugeot med 407
km/t ned ad Mulsanne-langsiden.
I dag kommer bilerne ikke over 350 km/t bl.a. på grund af de to chikaner,
der i 1990 blev placeret på Mulsanne-langsiden. Topfarten opnås derfor lige før
Indianapolis-svinget.
På Le Mans opnår de hurtigste biler hastigheder over 300 km/t fire gange
per omgang: Første del af Mulsanne-langsiden, anden del af Mulsanne-lansiden,
op til Indianapolis-svinget og op til Porsche-kurverne. Dertil kommer, at
Arnage-svinget, som er banens langsomste sted, tages i første gear. Så store
hastighedsforskelle er der ikke mange racerbaner, der kan byde på.
Under Le Mans 2005 blev Pescarolo bilerne målt til 324km/t, mens Audi #3 blev målt til 305km/t og Audi #4 til 319km/t.
>> Tilbage til FAQ