PROFIL INFO HISTORIE GALLERI LINKS KONTAKT
 

FAQ #01


Q: Hvordan kommer vi til Le Mans?

A: Der er flere muligheder:

Du kan vælge at køre til Frankrig i egen bil, og selv stå for overnatning nær banen eller inde i Le Mans by. Det vil dog være at foretrække at bo på en af campingpladserne rundt omkring selve banen. Indgangsbilletten og campingpladsen kan bestilles via ACO´s hjemmeside www.lemans.org eller direkte på e-mailen ticket@lemans.org

Vil man gerne slippe for selv at køre den lange vej, kan man købe en pakke, som ofte består af bustransport fra Danmark til Le Mans og retur igen. Desuden en indgangsbillet til løbet og mulighed for at slå telt op på en campingplads. Dette er nok den mest udbredte løsning blandt danskere, som gerne vil sydpå for at se noget godt race.

For de mere magelige findes der også flyrejser til Frankrig. Nogle går direkte til den lille flyveplads ved banen, mens andre går til Charles de Gaulle lufthavnen i Paris og derfra med bus til Le Mans.

Prisniveauet ligger på cirka kr. 1.100 for indgangsbillet og campingplads, kr. 2.000 for busturen og kr. 3.500 og opad for flyrejsen.

Man kan se et luftfoto af banen via Google Maps: http://maps.google.com



>> Tilbage til FAQ